HUB
poster
Acting
Henry Lohmann
*1970 in null

Henry Lohmann Nielsen, der var søn af gårdejer Mads Lohmann Nielsen og hustru Anna Sofie Kristine Kathrine Jensen, skulle oprindelig som gårdmandssøn på Fyn være landmand, men brød efter et ophold på Ollerup af og aflagde prøve for Helge Rungwald som prinsen i "Der var engang". Han læste hos Kai Lind og kom som elev til Odense Teater fra 1948-1950, hvor han bl.a. spillede med i "Nøddebo præstegård" og "Mikkel Larsens drenge". Året efter blev han optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole. Under elevtiden spillede han i småroller bl.a. "Den Gerrige" og "Søskende" og siden i "Maskerade" og "Det lille hotel". Da han efter afgangseksamen fra elevskolen var blevet fast engageret på Det Kongelige Teater erklærede hans lærer Holger Gabrielsen at han med tiden skulle blive Rasmus Christiansens arvtager. Han var knyttet til Det Kongelige Teater 1953-1966. Med sit joviale lune og sit runde korpus spillede han en række mindre roller i klassiske og moderne komedier. Henry Lohmann besluttede året før sin død at bryde ud fra Det Kongelige i håb om at han på en anden arbejdsplads kunne få kunstnerisk luft under vingerne. Han blev knyttet til Gladsaxe Teater, hvor han havde glædet sig til sin første opgave i "Tiggeroperaen". Han havde adskillige roller i Radio og TV og havde mange H.C. Andersen-oplæsninger.

themoviedb

© 2022 Movie HUB. All rights reserved.